tornoeshotel

Ferie Fyn

Et hav af muligheder

En ferie på Fyn kan nemt pakkes med oplevelser for både børn og voksne, enlige og par, storfamilier og selskaber. Her er vitterligt noget for enhver smag, hvad end man er til natur, historie, billedkunst, arkitektur, gastronomi eller vandaktiviteter.

På H.C. Andersens fødeø finder du bl.a. H.C. Andersens Hus. I den gamle bydel i Odense ligger et af verdens ældste digtermuseer. Her kan du i tekst og billeder høre om den berømte digters liv fra 1805 til 1875.

H.C. Andersen kaldte Fyn for Danmarks Have, og den frodige ø er stadig leverandør af de fineste råvarer af høj gastronomisk kvalitet. Det kan man opleve på sin ferie, når man gæster en af øens mange kvalitetsrestauranter.

Det Sydfynske Øhav byder på børnevenlige strande, gamle træskibe, hyggelige havne, havkajak, surfing og dykning. Man kan også tage vandrestøvlerne på, og nyde den smukke Øhavssti.

En ferie på Fyn giver mulighed for at lære Danmarkshistorien på den sjove måde. Fyns købstæder vidner om Danmarks storhed som søfartsnation. Foruden H.C. Andersen kan du opleve museer, der hylder kendte fynboer som komponisten Carl Nielsen og maleren Johannes Larsen.

Det perfekte udgangspunkt

Det gælder om at finde et hotel med en beliggenhed, der gør at man nemt kan udforske de bedste oplevelser på Fyn. Gerne i en af de mest idylliske kystbyer – Kerteminde kendt for fiskerpigen Amanda.

Et hotel der er en seværdighed i sig selv. En gammel købmandsgård, der emmer af historie og hvor man kan nyde øl brygget på stedet efter gamle opskrifter.

Tornøes Hotel er stedet, der forener en fantastisk beliggenhed med en spændende historie og en sublim udsigt til havet.

Tornøes Hotel er også et hotel, der holder de danske traditioner i hævd til glæde for turister fra både nær og fjern. De kreative og kompetente køkken byder på lækre menuer i forbindelse med bl.a. mortens aften,  jul,  og påske.

Tag på udflugt

Tornøes Hotel er et oplagt mål for en udflugt både på og udenfor højtiderne. Her er lokaler i mange størrelser. Det største lokale har plads til 200 gæster, mens mindre selskaber kan finde plads i hyggelige separate lokaler.

Vil I overnatte har vi 38 skønne værelser – de fleste med en pragtfuld udsigt over Kerteminde fjord og havn.

Læs mere om udflugter.

tornoeshotel
Top