tornoeshotel

Hotel Fyn

Historisk hotel på Fyn

Tornøes Hotel ligger i charmerende og historiske omgivelser på Fyn, nemlig i en gammel købmandsgård i Kerteminde. Det er en af de få ejendomme i byen, hvor ejerne gennem de seneste 300 år er kendt.

Det historiske hotel på Fyn er opkaldt efter Wentzel Tornøe, der overtog ejendommen i 1863 og i 1865 fik gæstgiverborgerskab. I 1986 købte Charlotte Frandsen og Morten Birkerod hotellet, der er smukt renoveret med respekt for historien. Her er restaurant, 38 værelser, festlokaler og mødelokaler i flere størrelser.

Moderne værelser med udsigt

De charmerende værelser rummer alle moderne bekvemmeligheder; bad og toilet, tv, radio, telefon og trådløst internet. Mange af værelserne har udsigt til det idylliske havnemiljø. Vælg mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og suiter. Book værelser her.

Tornøes Hotel på Fyn er et oplagt sted at fejre mærkedage eller holde konferencer. Vi har plads til 200 personer i ét lokale og mulighed for mindre selskaber i separate lokaler. Vi arrangerer gerne familiefester og firmafester med og uden tema, vi pynter op og booker musik/underholdning efter jeres ønsker.

Har du spørgsmål om mulighederne, er du meget velkommen til at ringe til +45 65 32 16 05 eller sende en mail til tornoes@tornoeshotel.dk.

Eget bryghus

Gennem generationer har der været tradition for ølbrygning på gården, og Tornøes Hotel udmærker sig således ved at rumme sit eget bryghus. Gæster hos det legendariske hotel på Fyn kan naturligvis købe den god øl med hjem til bryghuspris. Læs mere om Kerteminde Bryghus.

Tornøes Hotel ligger centralt i Fyns gamle fiskerby Kerteminde. Restauranten har en uovertruffen udsigt over Kerteminde fjord og havn. Her kræser kreative og kompetente kokke om gæsterne, der kommer fra nær og fjern. Grundet bl.a. bryghuset er restauranten velbesøgt af både hotellets gæster og lokale folk.

Tæt på seværdigheder, skov og strand

Kerteminde er en af de hyggeligste byer på Fyn – seværdigheder, skov og strand ligger inden for kort afstand. Byen har bevaret mange af de idylliske fiskerhuse i den gamle bykerne.

Ved Langebro byder Robert Lund-Jensens smukke skulptur af fiskerpigen Amanda velkommen – et af de væsentlige vartegn for Fyn og selve symbolet for Kerteminde. Byen er også kendt som maleren Johannes Larsens hjemby. Desuden ligger Fjord- og Bæltcentret i den gamle fiskerby. Læs mere om seværdighederne ved det centrale hotel på Fyn.

tornoeshotel
Top