tornoeshotel

Konferencefaciliteter

Skønne konferencefaciliteter i midten af riget

Der er mange kønne kystbyer på Fyn, men Kerteminde er uden tvivl én af de smukkeste. Kerteminde fik som den sidste fynske by købstadstatus i 1413. Ved Langebro byder Robert Lund-Jensens smukke skulptur af fiskerpigen Amanda velkommen, og i den gamle bykerne er mange af de idylliske fiskerhuse bevaret. Byen er også kendt for Fjord & Bælt, et kombineret forsknings- og oplevelsescenter om livet under overfladen i de danske farvande.

I Kerteminde finder du nogle af landets mest charmerende konferencefaciliteter. Tornøes Hotel, der i 1600-tallet var købmandsgård, emmer af historie.

Sammen med de idylliske omgivelser i en af landets hyggeligste købsteder skaber den spændende historie konferencefaciliteter, der inspirerer til store tanker og nye forretninger.

Kursus- og konferencefaciliteter

Tornøes Hotel er det perfekte sted at kombinere leg og lærdom over en eller flere dage.

Hvad enten det er kurser for private eller professionelle kan vi tilbyde fortræffelige konferencefaciliteter.  Vi arrangerer dagmøder til fyraften incl. formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe. I kan også vælge at afslutte mødet med et besøg i restauranten med havudsigt.

Kurser og konferencer over flere dage omfatter overnatning i vores charmerende dobbeltværelser/enkeltværelser og morgenbuffet. Alle værelser rummer bad og toilet, tv, radio, telefon samt trådløst internet. De fleste af vores 38 dejlige værelser har den skønneste udsigt over Kerteminde fjord og havn.

Hvad koster det at benytte vores moderne konferencefaciliteter? Læs mere her.

Eget bryghus

Vores konferencefaciliteter er perfekte, når I ønsker at kombinere jeres forretningsmøde eller kursus med en firmafest.  Vi har plads til 200 personer i ét lokale og mulighed for mindre selskaber i separate lokaler. Vi pynter festlokalet efter jeres anvisninger, og vi kan hjælpe med at booke musik og/eller diverse underholdning. Drikkevarer afregnes efter forbrug, og I er velkomne til at medbringe egne søde sager til kaffen.

Vi kan også tilbyde i ølsmagning i rammerne af et ægte bryghus. Gennem generationer har der været tradition for ølbrygning på gården, og Tornøes Hotel udmærker sig således ved at rumme sit eget bryghus. Vores gæster kan naturligvis købe den god øl med hjem til bryghuspris. Læs mere om Kerteminde Bryghus.

tornoeshotel
Top