tornoeshotel

Kursusophold Fyn

Kursusophold i maritime omgivelser

Med sin centrale beliggenhed er Fyn det perfekte sted, når der skal arrangeres kursusophold for deltagere landet over.

Tornøes Hotel giver mulighed for kursusophold i idylliske omgivelser på Fyn, nemlig i en gammel købmandsgård i Kerteminde. Her kan dine kursister opleve historiens vingesus både på og omkring hotellet. Foruden Amanda, skulptureret af Robert Lund-Jensen, kan den gamle fiskerby prale med et hyggeligt havnemiljø og smukke seværdigheder, der gør det muligt at kombinere leg og lærdom.

Et kursusophold på Fyn giver adgang til en lang række maritime oplevelser. Tættest på Tornøes Hotel finder I Ladbyskibet, den eneste skibsbegravelse fra vikingetiden, der er fundet i Danmark. Høvdingen forsvandt allerede i oldtiden, men i forstavnen ligger skeletterne af hans følgesvende, 11 heste og 4 hunde.

Fyn rummer mange andre maritime museer, der kan besigtiges på et kursusophold, eksempelvis Danmarks Museum for Lystsejlads på Valdemars Slot, Tåsinge Skipperhjem og Folkemindesamlingen på Sydfyn, Marstal Søfartsmuseum på Ærø og Lillebæltsværftet i Middelfart.

Sejlads i Det Sydfynske øhav

Efter mange timers undervisning er det tid til en forfriskende pause, hvor hjernen kan lade op. Der er næppe noget, der frisker mere op end frisk luft og saltvand. Fra de fleste havne omkring Fyn kan du nyde dagture på jeres kursusophold. Et par timer ombord et skønt skib giver mulighed for at indånde masser af haveluft og se sæler, fugle, øer og meget mere.

Eller hvad med en pause på havkajak? Det Sydfynske Øhav er det optimale sted for sejlads. I kan leje kajakker, få privatundervisning, tage et kursus i havkajak eller tage på guidede ture i øhavet med de mange kilometer uberørte kyststrækninger.

God mad og øl

Et kursusophold på Tornøes Hotel på Fyn omfatter formiddagskaffe, frokostbuffet, eftermiddagskaffe og en to retters aftenmenu. Efter overnatning i vores moderne værelser siger vi godmorgen med en indbydende og energigivende morgenbuffet.

Hotellets restaurant har en uovertruffen udsigt over Kerteminde fjord og havn. Her kræser kreative og kompetente kokke om gæsterne, der kommer fra nær og fjern. Grundet bl.a. bryghuset er restauranten velbesøgt af både hotellets gæster og lokale folk.

Et kursusophold på Fyn behøver ikke inkludere overnatning. Vi tilbyder god forplejning fra morgenstund til fyraften på dagmøder. Vil I gerne slutte en lærerig dag af med en god middag eller en firmafest, kan vi naturligvis også klare det.

Hvad koster et kursusophold på Fyn? Læs mere om kursusdøgn  på Tornøes Hotel.

Vil du høre mere om mulighederne, er du meget velkommen til at ringe til +45 65 32 16 05 eller sende en mail til tornoes@tornoeshotel.dk.

tornoeshotel
Top