tornoeshotel

Kursusophold

Kursusophold i inspirerende omgivelser

Det er ikke lige meget, hvor du vælger at holde kursusophold. Omgivelserne har meget at sige, for hvordan deltagerne oplever et kursusophold. Den gode udsigt, den stilrene indretning, den velsmagende mad og den uforlignelige service – det er alt sammen med til at gøre et kursusophold uforglemmeligt. De rette faciliteter kan øge indlæringen og “netværkingen” markant og dermed gøre kurset mere effektivt.

Det handler om at lære noget, og det kan man bedst i rene, rare og inspirerende omgivelser.

Tornøes Hotel ligger i charmerende og historiske omgivelser på Fyn, nemlig i en gammel købmandsgård i Kerteminde. Det er en af de få ejendomme i byen, hvor ejerne gennem de seneste 300 år er kendt. Her kan dine kursister opleve historiens vingesus både på og i nærafstand af hotellet. Den gamle fiskerby byder på et hyggeligt havnemiljø og smukke seværdigheder, der gør det muligt at kombinere leg og lærdom.

Forandring fryder

Arrangerer du altid kursusophold det samme sted, vil dine medarbejdere sætte pris på et stemningsskifte. Et nyt sted kan bane vejen for nye tanker og relationer. Tænk blot på hvordan en ferie i fjerne egne kan lade batterierne op, så man er klar til en ny etape på arbejdet.

Kerteminde er uden tvivl én af Danmarks kønneste kystbyer. Ved Langebro byder Robert Lund-Jensens smukke skulptur af fiskerpigen Amanda velkommen, og i den gamle bykerne er mange af de idylliske fiskerhuse bevaret. Byen er også kendt for Fjord & Bælt, et kombineret forsknings- og oplevelsescenter om livet under havoverfladen i de danske farvande.

Forplejning

Vi tilbyder kursusophold med fuld forplejning. Vi lægger vægt på, at mad og drikke skal give god energi og tilbyder lækre retter lavet fra bunden af de bedste og sundeste af sæsonens råvarer. Et kursusophold hos os omfatter formiddagskaffe, frokostbuffet, eftermiddagskaffe og en to retters aftenmenu. Efter overnatning i vores moderne værelser siger vi godmorgen med en indbydende og varieret morgenbuffet.

Hvad koster et kursusophold på Tornøes Hotel? Læs mere om vores kursusdøgn. http://tornoeshotel.dk/konferencer/kursusdogn/

Ønsker dine kursister ikke overnatning, kan vi tilbyde samme gode forplejning fra morgenstund til fyraften. Vil I gerne slutte en lærerig dag af med en god middag, tilbyder vi også dagmøder med aftensmad. Læs mere om vores tilbud på dagmøder. http://tornoeshotel.dk/konferencer/dagmoder/

tornoeshotel
Top